Exlibris er latin for ”fra biblioteket hos” og begyndte som et ejermærke – små kunstværker placeret inde i bøger. I middelalderen var bøger sjældne og værdifulde og blev afskrevet i hånden, så ejerne markerede dem med navne, symboler og senere trykte etiketter.

I løbet af 1400-tallet blev exlibris mere udbredt, og adelsslægter bestilte kunstnere til at skabe personlige motiver rige på symbolik. Et enkelt tryk kunne afspejle status, interesser og identitet.

Med tiden udviklede exlibris sig fra at være en praktisk etiket til at blive en kunstart. I det 19. og tidlige 20. århundrede bestilte samlere specialfremstillede værker, byttede dem og mødtes til udstillinger og kongresser for at fejre disse små grafiske kunstværker.

Selv i den digitale tidsalder lever exlibris videre. Kunstnere, samlere og institutioner fører traditionen videre og beviser, at hvert tryk stadig bærer det samme tidløse budskab: dette tilhører en person; det bærer på en historie.